Fyrværkerifabrikken i Tune

Nøgleord: Fyrværkeri, Tivoli, fyrværkerifabrik, generation

Fyrværkeri er flot. Og farligt.

Tivoli har siden åbningen i 1843 brugt masser af fyrværkeri.

I starten lå fyrværkerifabrikken inde i selve Tivoli, men den flyttede længere og længere væk, for til sidst, i 1967 at ende i Tune på en mark mellem Køge og Roskilde. Der var langt ind til byen, så hvis fabrikken sprang i luften ville det ikke gå ud over så mange mennesker.

Her har 3 generationer af fyrværkere lavet fyrværkeri til Tivoli indtil 2005.


Krysantemumbombe bliver samlet

  • De første fyrværkere, der var omvandrende gøglere og cirkus¬folk, brugte fyrværkeriet til at underholde med på linie med tryllekunst, akrobatik og fremvisning af ”sære ting”. Her ses et postkort fra 1909 med tre fyrværkere liggende på en scene, i baggrunden ses forskellige typer fyrværkeri.
  • Der fandtes flere andre familiedrevne fyrværkerifabrikker. Her ses en reklame med Storm P. illustration for festfyrværkeri fra Wilhelmsens fyrværkerifabrik i Roskilde.
  • Carl Hoffman (ca. 1807-1865) var den anden festfyrværker i Hoffmann/Barfodslægten. Han var søn af Joseph Hoffmann og var foruden festfyrværker også cirkusdirektør og kunstberider.
  • Francois Hoffmann (1841-1910) var søn af Carl Hoffmann og var foruden festfyrværker også cirkusdirektør og elefantdomptør.
  • Fyrværkerfaget er ikke noget, man kan læse sig til eller lære på skoler. Det er et håndværk, der overleveres fra generation til generation, og Hoffmann/Barfod-slægten har været fyrværkere i de sidste syv generationer. Her er to generationer samlet. I midten sidder Ældste generation kunstfyrværker i Tivoli, Adolph Hoffmann (1879-1962), søn af Francois Hoffmann. Til venstre sidder næste generation Otto Barfod (1910-1972), som var smed og kunstfyrværker I Tivoli. Til højre sidder fyrværkerimester Palle Hoffmann Barfod.
  • Fyrværker Elnore Hoffmann, på fyrværkerifabrikken i Vallensbæk. Billedet blev bragt i artikel i "Hus og hjem" den 28 juni 1951.Billedtekst fra artiklen:"Halsen, enden på drivhyldstet, indsnøres (stranguleres) til en lille åbning, hvorigennem den sammenpressede forbrændingsgas skal udstrømme og fremkalde hylstets bevægelse (recyle)".
  • Lars Hoffmann Barfod (f. 1941) er søn af Otto Barfod og har i mange år været kunstfyrværker I Tivoli. Hans datter Diana Hoffmann Barfod (f. 1969), kunstfyrværker og revisor, er sidste generation Hoffmann/Barfodslægten.
Billede af

Se flere billeder og læs mere.
Klik på pilen for at bladre frem og tilbage.
Knappen i midten forstørrer, hvor det er relevant.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort eller delt med andre. Obligatoriske felter er markeret med *

*
*

Du kan anvende disse HTML tegn og koder: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Anti-Spam Quiz:

  • Fyrværkerifabrikken i Tune

    Krudt
    Krudtet blev opfundet omkring år 1000 og det blev både brugt i kanoner og som fyrværkeri til fester.

    Krudt består af ca. 75% salpeter, 10% svovl og 15% trækul. Fyrværkeri får sin farve ved fx at tilsætte jernspåner, for at få en guldfarve, eller kobber, for at få en blå farve.

    Festfyrværkeri
    Christian 4. blev kronet i 1596 og det blev fejret med 80.000 stykker fyrværkeri.

    I Renæssancen
    I renæssancen 1300 til sidst i 1500-tallet foregik fyrværkeriet ofte om dagen, fordi det var lyden og larmen man satte mest pris på. Det kan både sige bang - det er en eksplosion- og hyle og fløjte, alt efter hvordan krudtet opfører sig.