Håndværkerbyen

Nøgleord: Industri, baggårde, 2. Verdenskrig, iværksætter

Det er svært at forestille sig, at der har været masser af industri midt inde i København og på Nørrebro. I baggårdene var der smedeværksteder og automekanikere, det larmede og der var ikke særlig meget plads.

Efter 2. verdenskrig begyndte industrien at rykke ud af København og i 1960′erne begyndte en mark i Greve at blive til det vi kender som Håndværkerbyen.

Her kunne man lave en lille fabrik eller værksted og bygge et hus, så man kunne bo lige ved siden af. I begyndelsen var det ret primitivt og der var langt til posthuset og købmanden, men nu er det en del af byen.

Familieindustri i Håndværkerbyen
Det hele begyndte i 1964, hvor Greve-Kildebrønde kommune udstykkede et område til et kombineret håndværks- og industriområde. Iværksætterfamilier blev inviteret til både at bosætte sig og starte virksomhed i den kommende Håndværkerby.
Det specielle for dette område var, at det var tilladt at bygge både mindre fabrik og enfamilieshus og dermed integrere familie- og arbejdsliv. For mange unge håndværkere var det en vigtig forudsætning, at de havde en medhjælpende hustru, børn og øvrig familie, der alle kunne give en hånd med i arbejdet. En stor del af Håndværkerbyens virksomheder begyndte som såkaldte mand-kone-virksomheder.
Nogle virksomheder har udviklet sig til egentlige industrivirksomheder i dag, og mange familier er flyttet fra området, så kun arbejdsdelen er tilbage.

  • Billedet viser Håndværkerbyen før området bliver udstykket og udbygget med mindre håndværks- og industrivirksomheder i begyndelsen af 1960´erne. I forgrunden af billedet ses en mindre landejendom, hvor Greve Vandværk ligger i dag Til højre i billedet kan man ane en anden landejendom, som var den ene af to statshusmandshuse bygget i begyndelsen af 1900-tallet. I baggrunden kan man ane Ågården, der også er blevet revet ned. En del af matriklerne på Håndværkervænget er udstykket fra Ågårdens jord og hører ind under grundejerforeningen Ågården i stedet for Håndværkerbyens grundejerforening. Ude på marken går parcellist Svend Åge Hansen, der ejede de to landejendomme.
  • Luftfoto af Håndværkerbyen i 1967. Greve-Kildebrønde rådhus. I dag medborgerhus. I baggrunden ses udstykningerne til Håndværkerbyen.
  • Håndværkerbyen som den så ud fra luften i 1982.
Billede af

Se flere billeder og læs mere.
Klik på pilen for at bladre frem og tilbage.
Knappen i midten forstørrer, hvor det er relevant.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort eller delt med andre. Obligatoriske felter er markeret med *

*
*

Du kan anvende disse HTML tegn og koder: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Anti-Spam Quiz:

  • Håndværkerbyen

    Beboere i forstaden
    Der har været forstader i Danmark i mere end 150 år. Der flyttede man ud, hvis man gerne ville have mere plads og ikke bo i byens larm, men samtidigt skulle arbejde i den store by. De, der flyttede til Håndværkerbyen, var tømrere, smede, mekanikere, elektrikere og blikkenslagere. De var som regel selvstændige, havde brug for værksted og et hus til deres familie.

    Nye industrikvarterer
    Forstæderne fik planlagte industrikvarterer. I Valby blev en arkitekttegnet værkstedsby kaldet Håndværkerbyen opført i 1953. I Albertslund blev Værkstedsgården opført i 1963.