Sol og strand

Nøgleord: Telt, sovepose, inddæmme, klitter

Om sommeren cyklede mange københavnere ned til Greve med et telt og en sovepose for at bade, grille og få frisk luft. Det betød, at der om sommeren var dobbelt så mange mennesker i Greve. Det var de fleste glade for, men nogle husejere, der havde boet der længe, syntes det var irriterende med alle de mange mennesker og prøvede at forhindre, at der kom flere til.

Det lykkedes ikke, så i dag kan alle komme ned til stranden og soppe, bade, lufte hunden og sole sig.

Kampen om adgangen
Allerede fra 1906 sikrede den lokale befolkning på Greve-egnen sig adgang til stranden ved at opkøbe fælles “aktiestykker”. Hermed blev de garanteret muligheden for stadig at kunne hente sand og tang på stranden, samt have adgang til strandbad og fiskeri for sig selv og deres gæster. Den hidtil uhindrede adgang til stranden måtte nu sikres gennem fælleskøb. Dette var et modtræk til det hastigt voksende sommerhusbyggeri langs kysten fra slutningen af 1800-tallet, der opstod som følge af borgerskabets nye landliggerkultur.

Strandparken
Strandparken blev indviet i 1980. Køge Bugt Strandpark er menneskeskabt. Stranden blev dannet efter sidste istid, men i 1975 begyndte man at inddæmme området og plante klitterne til. Det forhindrer sandet i at flyve ind over Ishøj, Hundige og Greve. Man lavede stier, parkeringspladser, broer og toiletter. De gode faciliteter betyder, at alle kan komme ud og nyde naturen.

  • I begyndelsen af 1900-tallet var det meget brugt at strandgæsterne havde en lille kabine ved stranden. Her ses to sommergæster, sikkert fra København, der i sommeren 1913 slapper af i en sådan kabine mænd i badehus (omklædningsskur/kabine) på stranden, Karlslunde Strand, august 1912.
  • Mange familier var såkaldte fastliggere ved strandene. Her er det familien Jørgensen der sidder foran deres telt i Hundigelejren i 1941. Familien fik senere et større telt der målte 14x5 m
  • Dette luftfoto fra 1936 viser Andelslejrselskabet Hundie Strand. Det blev oprettet, da man gik fra at leje parcellerne til at man købte en andel. Skiftede i 1944 navn til Andelsselskabet Strandhusene i forbindelse med at parcellerne efterhånden var blevet bebygget med små huse.
  • Her ses området ved Strandhusene som det så ca. 1980.
  • Karlslunde Strand set fra luften ca. 1934. Gården øverst midt i billedet er 'Klintegården', matr. 10, hvoraf kun stuehuset er bevaret. Langt den største del af udstykningerne ved Karlslunde Strand stammer fra denne gård. Hus nr. 2 fra venstre med flagstang er Strandhuset. Betonvejen er endnu ikke taget i brug, der køres på en grusvej ved siden af 'betonen'. Teltpladsen th. er 'Hartmansgave'.
  • Hos "lakridsmanden" blev der i sommerhavlåret hver søndag kl. 10 uddelt et styk lakrids til hvert barn. Børnene stillede pænt op på række. Lakridsmanden hed i virkeligheden Sven Holmer og til daglig købmand på Nørrebro i København.
  • Gennem Strandhusene gik denne hovedsti. Til venstre ses et hus under opførelse.
Billede af

Se flere billeder og læs mere.
Klik på pilen for at bladre frem og tilbage.
Knappen i midten forstørrer, hvor det er relevant.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort eller delt med andre. Obligatoriske felter er markeret med *

*
*

Du kan anvende disse HTML tegn og koder: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Anti-Spam Quiz:

  • Sol og strand

    Strandparken

    Ferie
    Rige mennesker har altid kunnet holde ferie. Fra 1910 begyndte de offentligt ansatte at få ferie. Ni år senere, i 1919, holdt 20 % af arbejderne i Danmark ferie. I 1938 kom ferieloven, der sikrede, at alle arbejdere kunne holde fri i 2 uger med løn.

    Adgang
    Fabrikanter, advokater, læger og andet godtfolk byggede store sommerhuse med private strande og plads til tjenestefolk og gæster:

    "I 1910 opstod en frygtelig bataille, idet Sommerhusbebyggelsen nu begyndte at tage Fart, og en Del udflyttede Københavnere, der havde bygget ved Greve, spærrede den gamle Vej med Pigtraadshegn. Ikke saa snart var Pigtraaden sat op, saa klippede de lokale Beboere den over, og det endte med, at de anlagde Sag mod Københavnerne og vandt den. Dommen slog fast, at Vejen skulde være der."

    Redaktør Carl. E. Andersen i Tidsskriftet Danmark 1944